Goodwood Revival 2008, dagbogsnotat fra en deltager
Selvom historien om Goodwood Revival er blevet fortalt hjemmefra til
dem, der besøger banen for første gang, så kan det være svært at tro
helt på det. Først ved selvsyn går det op for en, hvor imponerende stort
og gennemført historisk korrekt, det hele er. Et kæmpe old-timer bil
show.
Af Bente Christensen
Vi var en gruppe på 5 kvinder og 41 mænd, der ankom fra Gatwick sent om
torsdagen, den 18.9., og blev indlogeret på 2 hoteller på den engelske
sydkyst - begge ikke så langt fra banen. Der er suptropisk klima, og
vejret var med os på turen, ja lige fra start til slut og kunne efter
årstiden ikke have været bedre.
Hotellet
Vores "Royal Hotel" var beliggende lige til havet, hvor vi kunne følge
med tidevandet i ebbe og flod. Hotellet havde nok set bedre dage, men
var absolut både hyggeligt og med behagelig betjening.
Måske ville den særlige atmosfære af "Halløj på badehotellet" gå
fløjten, hvis der blev renoveret for meget. Morgenmåltiderne var en
lille festforestilling, hvor hver enkelt af os fik en sød, særlig og
pudsig bemærkning med på vejen.
Mange af os nød den store engelske morgentallerken "med det hele". De
var kvikke i vendingen både i munden og ved gryderne bagved, for ved
aftenstid, da mange af os spontant fandt ud af at ville spise på
hotellet, gik det også rask med både bestillinger og serveringer. May we
see you again, old Royal!
Så oprandt dagen…
Fredag var der bus fra hotellerne til tidtagningerne på banen - eller
med bussen videre til besøg på Beaulieu i New Forest, hvor jeg tog med.
Der var et kig på slottet, klosteret, bilmuseet og de frodige
omgivelser.
Herudover var der mulighed for en tur i den ensporede svævebane, der i
roligt tempo førte passagererne rundt mellem trætoppene og gennem huller
i gavlvæggene og ind i bilmuseet, hvor det hele kunne betragtes i
fugleperspektiv. Meget spændende udstilling.
Fredag aften var der velkomstmiddag og herunder blev der givet et oplæg
om, hvordan det er at køre på Goodwood banen. Herudover blev der givet
gode råd om hvilke biler, der skulle lægges mærke til, sidste nyt om
kørerne og om startopstillingerne til weekendens race.
Lørdag og søndag stod vi tidligt op for at få det hele med, og det var
en bus fyldt med forventningsfulde "piger og drenge", der skulle ud for
at opleve det store show. Vi tog hver af dagene først hjem, efter sidste
løb var kørt.
Jeg er imponeret over den viden, mange af deltagerne allerede i bussen
lagde for dagen. Jeg sad og hørte fantastiske beretninger om særlige
biler og deres historie. Noget blev kommenteret og måske korrigeret af
sidemanden. Der er mange detaljer sådan at holde styr på i den
historiske bilverden.
Lade sig forføre på banen
Banen er 3-4 kilometer lang - og vejen udenom er endnu længere. Blev man
lidt træt i benene af at gå, kunne man lade sig transportere på en
overdækket traktor-vogn, der bumlede af sted med lidt mere end gå-tempo.
Man kunne nyde synet af nostalgien og stå af, når den rigtige kurve var
nået - og hoppe på en efterfølgende vogn, når man ville videre.
Det gjaldt om at finde den helt rigtige placering, hvor man fik set de
bedste og mest udfordrende sving. Helst et sted, hvor man også kunne
følge med på en af de storskærme, der var placeret rundt om på banen.
Havde man købt en tribuneplads, kunne man have siddet ned og ladet sig
forføre af det ene show på banen efter det andet. Ellers kunne man stå
eller sætte sig på græsset. Mange besøgende havde endog medbragt en
fold-ud-stol, som base hele dagen. De fleste må nok indrømme det: et
lille bilkys eller en tur i gruset højner stemningen… Og stemningen blev
høj!
Indimellem lagde man nakken tilbage og så på fly i luften; i formation
eller i loop og indimellem næsten faretruende tæt hen over hele området.
Så på én gang har man spændende fly fra krigstiden over sig, historiske
biler i en overhaling lige foran sig og man står side om side med
entusiastiske medtilskuere.
Good old time
Indenfor banen er der et stort område, der er bygget op som var det i
40-50'erne. Boder og opstillinger er holdt i farver, med udsmykning,
plakater mv. som dengang.
Det er virkelig som at træde tilbage i tiden. På området er der hen over
dagen små teaterstykker, der udspiller sig. Meget professionelt med
skuespillere, der går helt ind i rollen.
Der er masser af events - som f.eks. Gøg og Gokke, der kører eller går
rundt og laver sjov og skæg i gaden. Optrin med aktører, der udklædte
til rollerne opfører små rollespil, som kan henføres til forgange tiders
kendte personer eller fagpersoner. F.eks. er der et optrin med
vejarbejdere, der er udklædt som brovtende arbejdende folk med et sprog
af værste slags. Og meget mere!
Tidstypisk udklædning
Det er yderst velset fra arrangørens side, at man under besøget på
Goodwood selv er en del af showet. Det vil sige er iklædt tøj og om
muligt også gerne taske, hat og øvrigt tilbehør fra tiden op til
midt-60'erne. Det kan være vanskeligt hjemmefra at få fingre i så
gammelt tøj.
Det er ikke en betingelse, men det er noget sjovere at gå rundt, når man
glider ind i gadebilledet; for man bliver pludselig en del af det, man
selv gerne vil se…
I event-området er der masser af små boder, hvor der kan købes f.eks.
kufferter, bildele og det tidstypiske tøj; kendt som Vintage. Så man kan
erhverve sin udklædning på stedet, hvis man ønsker det.
Jeg lagde mærke til, at de udklædte besøgende gik rundt med et lille
smil om munden. Det kan være fordi det er svært at være klædt i mormors
gamle klude - og så ikke nyde øjeblikket. Jeg fandt ud af, at 50'er
prikket bare er så populært! Og så er der så mange måder at være prikket
på - fra Marilyn Monroes berømte til de mere ordinære prikker.
I øvrigt var der en look-alike Marilyn, der uddelte kindkys til hvert
løbs vindere. Så der var noget at køre efter for de gråsprængte
racer-mænd.
Stolaer, capes og andre pelsdyr blev luftet ved denne lejlighed - selv i
de varme timer midt på dagen; og hatten blev siddende, hvor den var sat
om morgenen. Man holder vel stilen!
Jeg overhørte en samtale mellem et par af mændene fra vores bus: "og så
er der de der damer med søm på strømpen - man kan sgu' ikke lade være
med at kigge…"
For herrernes vedkommende kan udklædningen bestå i engelsk tweedjakke,
slips og sixpence.
Ellers f.eks. hvid kedeldragt, som mekanikerne går rundt i + slips.
Eller som pigerne: alt muligt andet, bare det er fra dengang.
For at blive i den gamle stil er det ikke velset åbent at tale i
mobiltelefon. Det gør man diskret. Skal der skaffes flere finanser, går
man ind i en gammel telefonboks, som indeholder ikke nogen telefon, men
en cash-automat. Ja, det er gennemført!
Afrunding om mandagen
Fuldstændigt mættede af weekendens indtryk sluttede vi af med bustur til
Chichester for at se på lidt byliv - og hvor mange af forretningerne på
denne årstid tilfældigvis har "Buy one and get one free". Og så køber
man jo ikke bare et enkelt par sko. Det var hyggeligt også at opleve den
engelske atmosfære i nutiden.
Jeg havde taget en god bog med til "hvis nu". Jeg nåede dog kun at læse
15 sider. Glemte næsten også at ringe hjem…
Isle of Man 2008
Brighton 2008